At skabe antropologisk viden om børn.

At skabe antropologisk viden om børn. Eva Gulløv, Susanne Højlund. I: Feltarbejde blandt børn: metodologi og etik i etnografisk børneforskning (s. 15-36)
Resume:
At skabe antropologisk viden om børn er en bestræbelse på at forstå indholdet af kategorien børn både som erfaring og betingelse og forklare de sammenhænge, der på en gang definere og defineres af det enkelte barn og grupper af børn.
Metodologiske overvejelser er betragtninger over, hvordan et feltarbejde giver viden om disser sammenhænge, og det er gennem sådanne overordnede overvejelser, at etnografiske metoder kan bruges til at skabe antropologisk viden om børn.

Feltarbejde:I felten hvor man gennem længere tid indgår i sociale situationer og opbygger relationer til de mennesker, man udforske., for at få et så fyldestgørende indtryk af deres liv og opfattelse som muligt.
At være i felten så længe, at man indtager en accepteret position i forhold til de mennesker, hvis liv man studerer.
Mennesker handler ikke spontant og naturligt over for en passiv observatør som de gør foran et medmenneske.
Det er først som deltager at du kan forstå verden på deres måde.
Et vigtigt element i feltarbejdet er at undre sig over de forhold, man konfronteres med, for derpå at undersøge baggrunden for dem.

Deltagerobservation:Uden deltagelse forstår man ikke bevæggrunde og erfaringer, men hænger fast i sin umiddelbare opfattelse af forholdene baseret på kategorier og begreber hentet fra ens egen verden. Uden distance kan man ikke fortolke og analysere de indsamlede data.
Deltagerobservation er en vekselvirkning mellem disse to strategier, der tilsammen udgør den erkendelsesproces, som etnografen gennemløber under feltarbejdet.
Man er nød til at forstå, før man kan vurdere. Vurderer man først, risikere man at ens eget erfaringsgrundlag bliver normativ målestok fro de forhold man iagttager, hvorved man afskærer sig fra overhovedet at komme i kontakt med den virkelighed, man har sat sig for at undersøge.
Forudsætningen for at kunne handle etisk ansvarlig er at kunne forstå på lokale præmisser.
Deltager observation er således ikke bare at gå ind i undersøgelsesfeltet og søge at forstå, det er også at bestræbe sig på at lægge afstand til det kendte og hjemlige.

Feltarbejde som refleksiv tilstand:Grundlaget for at håndtere balancen mellem nærhed og distance er refleksivitet. Kun gennem systematisk overvejelser over feltprocessen, empiriens karakter og egne forudsætninger kan man håndtere på en gang at skulle sætte sig ind i andre menneskers liv og forsøge at forklare deres livsomstændigheder, værdier og rationaler, uden at ens egne begreber overtager den analytiske konstruktion af sammenhænge.
Grænsen mellem subjekt og objekt sløres i feltsituationen, og forskeren tvinges til at stille spørgsmål både ved sig selv og sit eget værdigrundlag.
Vi kan ikke undersøge fænomenerne i sig selv, for der er ingen måde at gå til virkeligheden på uden om fortolkning. For at kunne tolke og forklare de fænomener vi iagttager trækker vi altid på forståelser og erfaringer, som går forud for den umiddelbare situation.
Tolkning er således en uomgængelig del af etnografiske observationer, og den refleksive udfordring består i en stadig åbenhed over for forskellige fortolkningsmuligheder og en uophørlig dialog mellem materialet, feltarbejdsprocessen og de fortolkninger, som man lægger ind i iagttagelserne.
Et grundlæggende aspekt ved refleksiviteten er derfor, at forskeren i videst mulige omfang er opmærksom på de udvælgelser, der foretages, og de personlige forhold, som feltarbejdssituationen påvirker ens opfattelse af empiri.
Empirien er den registrering, man foretager i mødet med forskningsobjektet inspireret af teoretiske perspektiver og personlige erfaringer og prioriteter.
Refleksiviteten har ingen bund, for man kan blive ved med at stille spørgsmål til sin egen tilstedeværelse, sine handlemåder og de kategorier, man selv tænker i. I den forstand kan man tale om en stadig vekselvirkning mellem intimisering og distancering, hvor indlevelse og refleksion over indlevelsen er en feltarbejders grundvilkår.

Om konstruktionen af et barneperspektiv
Med interessen for børns opfattelser er børn blevet inddraget i forskningen som aktører på lige fod med andre former for informanter. Dette fokus på børns opfattelser har ført til, at begreber som barneperspektiv og børnekultur i dag står centralt i forskningensdebatten.
Implicit i ideen om barneperspektivet som størrelse, der faktisk kan indkredses, ligger den velkendte opfattelse, at informanterne har privilegeret adgang til sandheden om deres egen verden. Naturligvis er børn i praksis eksperter på deres eget liv og kender deres sociale omgivelser bedre, end nogen feltarbejder kan komme til. Men der er forskel på at kende en kultur og forstå den. Pointen ved antropologisk forskning er at overskride de lokale perspektiver, der altid er forankret i levende liv. Ikke at til sidesætte folks opfattelser, men ved at inkorporerer den lokale viden i et mere generelt sprog.

Analyse af kontekst
Kontekst er forbindelser, der opfattes som relevante for det fænomen der udforskes, men bedømmelsen af relevans beror på en konstruktion af fænomenet, som forskeren foretager.
Konteksten er udtryk for et konkret samspil mellem personlige, sociale og kulturelle omstændigheder i det enkelte barns sociale omgang.
Kontekst er det der gør etnografiske undersøgelser særskilt antropologiske.

Antropologisk viden om børn
Pointen i forhold til studier af børn er, at børn ikke bare er en entydig kategori, lige så lidt som barndom har nogen objektiv fremtrædelsesform.
Kontekster er som sagt lige så meget del af objektet som børnene selv. Antropologiens væsentligste bidrag til børneforskningen ligger i udforskningen af forbindelserne mellem barnet og dets kontekst, mellem det individuelle og det generelle, som de udfolder sig i hverdagens interaktioner, betydningsdannelser og sociale alliancer.
At forske i børn med et antropologisk perspektiv betyder at få blik for aktive samspil omkring etablering af positioner, viden og handle muligheder i relation til mennesker og betydninger, der omgiver og ustandseligt blander sig i, korrigerer og kommenterer de barnlige udtryk.